René Ejsing

Jeg læste forleden dag en bog hvori en præst blev citeret omkring hans samtaler med personer i de sidste timer inden de tog deres sidste åndedræt i livet.

Han (Præsten) beskriver at samtalerne handler meget lidt om hvad personen (den døende) gerne vil have sagt undskyld om til andre, hvad de fortrød at havde gjort etc..

Det der lå de fleste mest på sinde er altid hvad de ikke fik gjort, hvad de ikke havde nået, og hvad muligheder de ikke havde gjort brug af og udnyttede i livet, var den største fortrydelse i de sidste timer.

For mig der det stof til eftertanke: Gør det, gør det nu, og handel på mulighederne i livet inden det er for sent og klokken falder i hak.

Det blev sat i relief her i weekenden for mig, da jeg deltog i 25 års jubilæumsfest for mit efterskoleophold.

I samtalen med mine gamle skolekammerater kom der mange ting frem. Rigtig gode minder, mange fantastiske og positive oplevelser, men også nogle der havde haft svære sygdomsforløb, andre store menneskelig tab i livet til nu, og en enkelt var desværre gået bort. 25 år siden er i livet næsten som i går, men vi kender aldrig dagen i morgen